Den danske trup Parasport Danmark sender 87 atleter, 27 trænere og hjælpere samt fire ledere til Abu Dhabi. Derudover indgår fire mediefolk fra TV Glad i den danske delegation. Danmark er repræsenteret i ti idrætter: atletik, badminton, boccia, bowling, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, ridning og svømning. I håndbold og fodbold deltager både et dansk herre- og damehold. De danske SOWG-deltagere kommer fra Special Olympics-hold i idrætsforeninger over hele landet. Region Midtjylland er topscorer med 28 deltagere, mens Region Nordjylland har færrest med præcis halvt så mange. Det er femte gang, at Danmark er ved med SOWG, og det er den største danske trup til dato. verdens største breddeidrætsevent en uforglemmelig oplevelse både sportsligt og kulturelt. - Det bliver kæmpestort. World Games er beviset på, at også mennesker med udviklingshandicap kan nå rigtig langt og få store oplevelser gennem deres idræt. Samtidig er det de færreste, der rejser hjem igen, uden at de har gennemgået en personlig udvikling og har knyttet vens kaber for livet, siger Parasport Danmarks delegationsleder Anette Svejstrup, der tidligere har ført Danmark til SOWG i Athen 2011 og Los Angeles 2015. Værter imponerer I juli 2015 var World Games med til at åbne verdens øjne for Special Olympics gennem imponerende ceremonier, et omfattende sundhedsprogram og livetransmissioner på den amerikanske sportskanal ESPN. Det har blandt andet ført til, at 30 nye Special Olympics-delegationer er med i Abu Dhabi. Og det er ikke bare deltagerantallet, der er skudt i vejret. Alt tyder på, at verdens legene i år bliver de største nogensinde. - Arrangørerne har lovet at skabe de største og bedste lege til dato, og alt, hvad vi har oplevet indtil videre, tyder på, at de kan leve op til det, siger Anette Svejstrup, der sammen med delegationsledere fra hele verden var i Abu Dhabi i efteråret for at se nærmere på forholdene. - Faciliteterne er helt i top. Atleterne bliver indkvarteret på flotte hoteller tæt på sportsanlæggene, der i sig selv er virkelig imponerende. Selv de atleter, der tidligere har været med til World Games, kommer til at tabe kæben, lyder det fra delegationslederen. Mere end sport De Forenede Arabiske Emirater forbindes i den vestlige verden normalt ikke med tolerance og åbenhed, men Special Olympics har allerede været med til at sætte skub i en positiv social udvikling mod en mere inklusiv kultur. 2019 er erklæret ”Year of Tolerance” i de syv emirater, og World Games i Abu Dhabi er det store flagskibsevent. Det kommer de danske atleter til at mærke allerede inden konkurrencerne, når de ankommer til Ajman den 8. marts for at deltage i Special Olympics’ tre dage lange Host Town-program. Samtlige 192 delegationer ved SOWG 2019 er blevet tildelt en værtsby på tværs af de syv sheikdømmer. Her får de får lejlighed til at opleve den lokale kultur, traditioner og gæstfrihed. Verdens største kulturudvekslingsprogram er dog lige så meget en mulighed for at give lokal befolkningen et mindeværdigt og livsbekræftende møde med Special Olympics-a tleterne, der kan være med til at nedbryde fordomme og tabuer om mennesker med udviklingshandicap. - Det har stor værdi for vores deltagere. Programmet er spækket med oplevelser og indtryk for alle sanser, lyder det fra Anette Svejstrup. V PARASPORT MARTS 2019 41
Download PDF fil
Arkiv