KORT SPORT SURFING Fjerde VM-guld til Bruno Hansen Det blev til det fjerde verdensmesterskab på stribe, da Bruno Hansen midt i december vandt VM i parasurfing i Californien. Guldet kom i hus efter et spændende og tight finaleheat i AS-4 klassen, hvor Bruno Hansen slog sin største konkurrent, amerikaneren Christian Bailey. Dermed blev Bruno Hansen den første para-atlet i verden, der har vundet et surf-VM fire gange. - Det er utroligt at vinde for fjerde gang i træk. Jeg vidste, at jeg havde det i mig, men jeg vidste også at konkurrenterne var sultne, sagde Bruno Hansen efter sejren. Den danske parasurfer har gjort det til sin mission at hæve niveauet i parasurfing og skabe mere opmærksomhed om sporten. - Jeg er beæret over at være nået til et punkt, hvor de yngre generationer ser op til mig. Forhåbentlig kan jeg være et forbillede for de lovende, unge atleter. 82 medaljesæt vil blive uddelt ved de kommende Paralympiske Vinterlege i Beijing 2022 – og for første gang nogensinde vil der være kønsligestilling i antallet af uddelte medaljer. Af de medaljegivende 82 konkurrencer er der nemlig 39 for kvinder og 39 for mænd, samt fire konkurrencer hvor begge køn deltager sammen. SVØMNING Dansk succes ved kortbane-NM De danske parasvømmere leverede flotte resultater ved december måneds nordiske kortbane-mesterskaber i finske Oulu. Der blev hængt guldmedaljer om halsen på både Niels Mortensen i 100 ryg og Amalie Vinther i 400 fri, og i alt blev det til ni gange ædelmetal til de danske svømmere. - Der var mange positive resultater og udviklinger for truppen. Resultaterne gav også god viden om, hvor svømmerne nu skal hjem på træningen og udvikle sig frem mod nogle vigtige stævner næste år, siger landstræner Bjarne Kragh. For første gang blev der afholdt et samlet NM for svømmere med og uden handicap, og fra Danmark var lands holdssvømmere fra Parasport Danmark og Dansk Svømmeunion med som ét samlet hold. Det setup var ifølge Bjarne Kragh en stor succes. De danske lands holdsvømmere vandt i alt ni medaljer ved kortbane-NM. FOTO: SEAN EVANS - De danske parasvømmere og de danske junior- og seniorsvømmere optrådte som et hold med heppekor før hver afsnit og støtte under konkurrencerne. Jeg er overbevist om, at alle nationer, svømmere og trænere vil bakke op om det format i årene fremover, siger han. PARASPORT MARTS 2019 7
Download PDF fil
Arkiv