KORT SPORT OPTUR PRISREGN Det har regnet med priser til para sportens atleter og frivillige i årets første måneder. Stort velfortjent tillykke til alle herfra. MEGASTORT Mens Parasport-bladet kom fra trykken tog det største danske hold nogensinde til megastævnet Special Olympic World Summer Games i Dubai. Held & lykke i varmen! SMÅ BORDTENNIS-STJERNER Med projektet Rising Stars går parabordtennis nye spændende veje inden for talentudvikling. Vi glæder os til at høste paralympiske medaljer – om mange år! Efter fire verdensmesterskaber i træk måtte en skadet Lisa Kjær Gjessing nøjes med bronze i Kazakhstan. TAEKWONDO SKADE SPOLEREDE LISA KJÆR GJESSINGS VM Lisa Kjær Gjessing måtte opgive at forsvare VM-titlen i parataekwondo i februar, da hun i kvartfinalesejren over Dosmalova fra Kazakhstan kom til skade med armen. Adam Juel Carton gjorde en god figur, men måtte se sig slået i 2. runde. For første gang siden 2013 er Lisa Kjær Gjessing ikke verdensmester i kvindernes klasse K44 (under 58 kg). Danskeren, der fortsat er ubesejret, kom ellers på papiret godt fra start med en 12-3 sejr i kvartfinalen ved VM i Antalya, men modstanderens sidste spark blev dyrt. Gjessing blev ramt hårdt på højre arm, som hun brækkede i EM-finalen sidste år, og efter kampen blev smerterne kun værre. - Min arm gjorde og gør ondt, som da jeg brækkede den i sommers. Stævnelægen sendte mig på hospitalet. Heldigvis siger røntgen, at den ikke er brækket. Jeg turde dog ikke risikere yderligere skade, og vi traf en fælles beslutning om at jeg skulle trække mig fra semifinalen, siger Lisa Kjær Gjessing, der trods alt kan glæde sig over en VM-bronzemedalje og vigtige point til verdensranglisten. For 17-årige Adam Juel Carton blev VM en anderledes opløftende oplevelse. I sin VM-debut fik den talentfulde dansker sin første sejr på landsholdet, da Thailands Punkaew blev slået 10-6. I 2. runde var verdensranglistens nr. 13, iranske Javanbakht, dog for stor en mundfuld, og den heroisk kæmpende dansker måtte se sig slået 17-5. ATLETIK RaceRunning på VM-programmet Den danskopfundne atletikdisciplin RaceRunning fik en flot EM-debut i Berlin i 2018, hvor det blev til fire danske medaljer. Nu er disciplinen også kommet på programmet ved VM i 2019 i Dubai. Inden VM vil der blive tilbudt klassifikation i RaceRunning til to af World Para Athletics’ (IPC) Grand Prix-stævner. Lasse Kromann løber sig til EM-bronze. FOTO: KARL NILSSON. PARASPORT MARTS 2019 9
Download PDF fil
Arkiv