Omvendt inklusion Både børn med fysiske udfordringer og deres klassekammerater får en unik mulighed for at stifte bekendtskab med sportsgrene, hvor eleven med handicap er i centrum. 7.C på Møllevangsskolen fik en forsmag på de parasportdiscipliner, man kan deltage i som hold ved Skole OL. Undervisningen i disciplinerne er gratis for skoleklasser, der deltager i Skole OL og som har en elev med handicap i klassen. E n vrimmel af kørestole glider forbi hinanden i jagten på bolden i kørestolsrugby i gymnastiksalen på Møllevangsskolen i Aarhus. 21 af eleverne fra 7.C sidder i kørestol. For 20 af eleverne er det udelukkende i dagens anledning, for Kafisa er det hverdag. - Jeg kan se, at de har det sjovt, og de klarer det faktisk meget godt. Selvom der nok ikke er nogen tvivl om, at jeg er lidt mere rutineret i en kørestol, siger 13-årige Kafisa Kamil. Hun har siddet i kørestol siden 2. klasse, og i dag er alle hendes klassekammerater trukket i idrætstøjet for at dyrke sport på samme præmisser som hende. - Jeg har ikke været nervøs for, hvordan de andre ville tage imod det. Det gode er, at det ikke føles så meget anderledes, end når vi har idræt normalt, siger hun. Parasport til Skole OL Eleverne fra Møllevangsskolen får i løbet af dagen undervisning i blandet andet kørestolsrugby, boccia og kørestolsfodbold. Undervisningen er gratis og udbydes af Parasport Danmark. - Der afholdes Skole OL til sommer, og vi skal vise, at det kan være en sjov dag for både børn med et handicap og deres klassekammerater. Det giver et nyt per spektiv, at parasportdisciplinerne nu er en del af programmet. Normalt taler man om den vigtige inklusion af mennesker med et handicap, men her er det faktisk omvendt, hvor vi inkluderer alle andre elever på parasportens vilkår, fortæller Torben Nygaard, der er projektmedarbejder i Parasport Danmark. Han er uddannet skolelærer og har i sit tidligere arbejdsliv oplevet, at elever med fysiske udfordringer ofte bliver fritaget fra idræt eller ikke har mulighed for at deltage. - Det kan der være mange grunde til, men vi ser et helt klart behov for, at der videreformidles viden om, hvad paras porten kan. Vi oplever jo her i dag, hvordan børn er enormt gode til at tilpasse sig og kaste sig over discipliner eller sportsgrene med samme entusiasme, som havde det været fodbold eller håndbold, siger Torben Nygaard. Dansk Skoleidræt står bag Skole OL, og de ser også store muligheder i at indlemme parasportdisciplinerne. - Skole OL handler om fællesskab, og alle konkurrencer er klassekonkurrencer. Da elever med handicap har mindst lige så stor glæde af at dyrke idræt som alle andre, skal de naturligvis være med sammen med deres klassekammerater. V tekst og foto: MARTIN HUNGEBERG PARASPORT MARTS 2019 49
Download PDF fil
Arkiv