Om DM i rekruttering Parasport Danmark har målrettet en indsats om at få flere børn og unge med handicap aktive i foreningsidrætten. Derfor blev der i februar åbnet op for, at idrætsforeninger kunne ansøge om at deltage i DM i rekruttering med netop den indsats, der er det rigtige for dem. Konkurrencen stiller ingen krav til formen på indsatsen, andet end at det skal være for børn og unge samt have et rekrutteringsperspektiv. Hvorvidt foreningen ønsker at arbejde med en kørselsordning, oprettelse af nye hold, udvikling af eksisterende tilbud eller noget helt fjerde, er op til foreningen selv. Blandt ansøgerne er der udvalgt 10 foreninger til at deltage i konkurrencen ud fra følgende kriterier: • Udsigt til, at indsatsen bliver permanent i foreningen • Involvering af samarbejdspartnere (fx én eller flere kommuner, skoler, organisationer el.lign.) • Mulighed for, at den nye idé kan overføres til andre foreninger. Konkurrencen løber fra 15. april 2019 til 15. marts 2020, hvor de 10 deltagere får god tid til at arbejde med deres nye indsats. Undervejs i forløbet står Parasport Danmarks idrætskonsulenter klar til at yde sparring, samtidig med at foreningerne får mulighed for at netværke med andre idrætsforeninger, der har erfaring med målgruppen. Når vinderen skal findes til marts 2020, laves der en Facebook-afstemning med alle 10 rekrutteringsindsatser, og blandt de tre indsatser der får flest stemmer, udpeger en jury den endelige vinder af konkurrencen og de 25.000 kroner. Der kan læses meget mere om de 10 DM-deltagere i kataloget her. Hovedsponsorer 3
Download PDF fil