Vi har spurgt en række klubber og ansatte i Parasport Danmark om deres bud på, hvordan klubberne kommer godt i gang med idrætten ovenpå corona-pausen. Vi bad dem melde tilbage, hvad de finder vigtigt i forhold til idrætsudøvere med handicap og i forhold til de frivillige ledere og trænere. De forskellige forslag og betragtninger er tænkt som inspirationsmateriale, så Parasport Danmarks klubber kan gå i gang med at omsætte nogle af idéerne til egen virkelighed og dermed komme godt i gang med idrætten igen. Nedenstående er en samling af konkrete forslag og generelle betragtninger under overskrifterne Kontakt til medlemmer og frivillige mens vi venter. Tiltag mens vi venter. Når vi starter igen. KONTAKT TIL MEDLEMMER OG FRIVILLIGE MENS VI VENTER Vi har opfodret vores trænere til at holde kontakt. Fx sende små klip med ”vi savner jer” og gode tips til at holde sig i gang. Der har været Facebook konkurrence, hvor medlemmerne skulle sende billeder eller videoklip med hvordan de holder sig i gang. Præmie til bedste forslag. Som et led i at holde kontakt til medlemmerne, besluttede vi i bestyrelsen at køre ud med julegaver til de aktive medlemmer lige inden jul. Det vakte stor glæde og positiv tilbagemelding fra stort set alle. I foreningen har vi en facebookgruppe, hvor vi har meldt kommende stævnedatoer ud til spillere, så da havde noget at se frem til. Vi har også lagt billede ud fra tidligere aktiviteter, så de kunne tage en tur ned ad memorylane i ventetiden. Vi har opfordret vores medlemmer til at kontakte sportskammeraterne. Eventuelt mødes til en tur ud i det blå på afstand og uden krammere. Vi har igennem corona forsøgt at holde kontakten til vores medlemmer, og har oprettet virtuelle aktiviteter, Zoom dans og Zoom Fitness. Derudover har vi nu planlagt at afholde et kaffe/snakke-møde hver anden uge, således at vi holder kontakten og foreningsglæden vedlige. Den sociale del er meget vigtig for vore medlemmer. Kontakt til de fleste af atleterne og/eller deres forældre via sms, Messenger eller Facebook. Nogen har fået træningsprogram som de kan udføre derhjemme. Andre har jeg mødtes og løbet en tur med indimellem. To atleter har fået lov at deltage i den “professionelle” træning, som ikke var på stadion, sammen med de to “professionelle” atleter, der godt har måttet træne. Fra 1. marts er der planlagt en ringerunde til vores medlemmer, således at vi lige tjekker ind, og hører hvordan de har det - også på dem, der ikke selv tager kontakt. Dette bliver også tilfældet ved opstarten.
Del
Print
Download PDF fil