Sponsoren Hos Zealand Care glæder de sig til at støtte de danske atleter i Rio. Foto: Lars Møller. Det helt naturlige valg Zealand Care har støttet handicapidrætten igennem virksomhedsklubben Team Handicapidræt siden 2008 og står også bag de danske atleter frem mod PL i Rio. Det giver rigtig god mening, for værdifællesskabet ligger lige for. TEKST: ANE RØNN JOHANSSON FOTO: ZEALAND CARE. Zealand Care arbejder for at gøre hverdagen lettere for mennesker med en funktionsnedsættelse og hjælper kommuner og regioner over hele landet med drift af forskellige typer hjælpemidler – herunder både opbevaring, reparation og vask. Desuden foranstalter de udlejning af hjælpemidler til både det offentlige og private marked og administrerer detailkæden Seniorland, der sælger hjælpemidler til private. Relationen til handicapverdenen er derfor til at få øje på, men hvorfor så handicapidrætten? Fordi det er et helt naturligt valg, mener marketing- og kommunikationsansvarlig Martin Fjordlund: – Der er en rigtig god synergi mellem handicapidrætten og vores forretning. Vi ønsker at være med til at gøre en forskel for vores kunder, og det er også dét, der driver os, når vi taler sponsorater: Vi vil gøre en forskel for udøverne, og det føler vi, at vi gør ved at sponsorere handicapidrætten. Hvad får I ud af at sponsorere handicapidrætten i Danmark? – Først og fremmest er jeg ikke i tvivl om, at medarbejderne i Zealand Care er stolte over, at vi støtter et godt formål. Men jeg tror også, at der ligger et stort og uudnyttet potentiale i det. Det er der en række årsager til, og det kræver en indsats fra begge parter at få aktiveret sponsoratet, så vi kan bruge det endnu mere rent kommercielt. Det vil vi helt klart bruge flere ressourcer på at gøre fremover. ENGAGEMENT OG FLEKSIBILITET Hvordan flugter jeres værdier med værdierne i handicapidrætten? – Nogle af de værdier, vi selv arbejder meget med, er ”engagement” og ”fleksibilitet” - i vores daglige arbejde og i vores dialog med vores kunder. Når man er eliteudøver tror jeg, at de to værdier er grundlæggende for at du kan nå dine mål. Du er nødt til at være 100 procent engageret i dét, du laver, og fleksibilitet er også et nøgleord, måske særligt i handicapidræt, hvor vejen til guld kan være bumpet. Har I haft nogle konkrete oplevelser med handicapidrætten? – Jeg har ikke selv været i Zealand Care længe nok til at have oplevet idrætten, men sidste år havde jeg fornøjelsen af at løbe halvmarathon i Københavns gader med vores administrerende direktør, Jacob Hansen, sam- men med Team Tvilling, og her mærkede vi helt tydeligt den enorme opbakning og glæde fra publikum, når mennesker, som har nogle fysiske udfordringer, frygtløst kaster sig ud i sådanne projekter. Det var en stor oplevelse, som jeg håber på at kunne opleve igen til de Paralympiske Lege i Rio til sommer. Vi glæder os i hvert fald meget til at give den fuld gas på lægterne. Læs mere om Zealand Care på www.zealandcare.dk HANDICAPIDRÆT MARTS 2016 63
Download PDF fil
Arkiv