Reportage A F MARTIN HUNGEBERG FOTO: ANITA GRAVERSEN - Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og krølle på halen, udbryder superleder Anni Rasmussen, mens hun følger seksårige Bertram, som balancerer på en bom i en meters højde. - Hvor er du bare god, Bertram, lyder det, da anstrengelserne lykkes for drengen i Barcelonatrøjen, og superlederen guider ham videre til næste disciplin. – Det giver en masse for mig at være der for de her børn. En masse glæde. Superleder Anni Rasmussen Vi er i en traditionel dansk gymnastiksal, hvor trægulvet jamrer og begejstrede børnestemmer giver genlyd mod de ribbebeklædte vægge. 10 børn i alderen seks til 17 år løber, tumler, springer og leger på redskaberne. De er alle specialskoleelever og har siden september været en del af foreningslivet i Gødvad IF i Silkeborg. - Det er ikke afgørende, hvilke diagnoser børnene har. Formålet er, at de er en del af foreningen og får samme muligheder som alle andre børn, fortæller holdets træner og initiativtager, Charlotte Riis. ET GODT MATCH Børnene på gymnastikholdet har deres hverdag på den lokale Dybkær Specialskole. Skolen har tidligere været en del af Parasport Danmarks projekt Skolesport – Leg, Liv og Læring, og det var her, de hørte om det nystartede projekt Superleder. På nøjagtig samme tid spirede tankerne om et gymnastikhold hos træner Charlotte Riis og hendes mand. - Vi så en udsendelse fra balletskolen i København, hvor de havde oprettet hold for børn med forskellige handicaps. Det fik os til at tænke over, hvilke muligheder der mon var i vores område, husker Chalotte Riis, som også dengang var gymnastiktræner i Gødvad IF. Hun kontaktede efterfølgende Parasport Danmark, der havde modtaget forespørgslen fra Dybkær Specialskole selvsamme dag. - Det var et rigtig godt match. Ideen er at etablere et samarbejde, hvor både børn, forældre og forening føler sig trygge i måden, man bliver klædt på til at komme i gang. Derfor er personale fra specialskolerne også en del af tilbuddet i begyndelsen, indtil man mener, holdene er flyveklar, forklarer projektleder fra Parasport Danmark, Anne Tøttrup Andersen. At være en del af en forening kan have stor betydning for specialskoleeleverne. - Det er identitetsskabende, når de kan fortælle søskende og venner, at de skal til fodbold eller gymnastik. Nøjagtig som det er for alle andre, der er medlem af en forening, siger Anne Tøttrup Andersen. FOKUS PÅ HOLDINKLUSION Helt central i projektet er superlederen, som udpeges i foreningen. I Gødvad IF faldt valget på Anni Rasmussen, som havde nøjagtig den profil, de ledte efter. - Der er mange måder at være superleder på, men overordnet set er det en ressourceperson, som har fokus på at inkludere holdet i foreningen og sikre et godt afsæt. Anni har valgt at deltage i træningen for at lære børnene at kende fra start. Hun har nogle stærke evner til Superleder Anni Rasmussen og Emma på 13 år. Definitionen af superlederens opgaver varierer alt efter behov. I Gødvad IF deltager Anni Rasmussen aktivt i træningen og gør meget ud af at motivere børnene. at motivere børnene, og det fungerer rigtig godt i Gødvad IF. Men der er ingen færdig opskrift på en superleder, pointerer Anne Tøttrup Andersen. Anni Rasmussens baggrund kommer hende til gode i samspillet med specialskoleeleverne og deres forældre. - Jeg har selv en søn, som er autist, så jeg ved, hvilke udfordringer man kan møde, og hvad børnene kan have brug for. Det er afgørende, at alle får en god oplevelse ved at komme her, fortæller superleder Anni Rasmussen. For hende giver det rigtig god mening at bruge en hverdagsaften i gymnastiksalen med specialskoleeleverne. - Jeg kan sagtens være træt og udkørt efter en lang dag, når jeg kommer her. Men så bliver jeg ladet op igen. Det giver en masse for mig at være der for de her børn. En masse glæde, siger Anni Rasmussen. Og noget tyder på, at børnene også trives godt i rammerne. - På holdet er jeg sammen med alle mine venner, og der er tid til at lege. Det er sjovt hver tirsdag, og det er anderledes end skolen. Bliver FORTSÆTTES PARASPORT DECEMBER 2016 23
Download PDF fil
Arkiv