Træning af svømmere med handicap Rygmarvsbrok Rygmarvsbrok er en medfødt skade, der skyldes manglende færdigdannelse af rygsøjlen i fosterstadiet (arvelig disponering). Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes også mere komplicerede og hyppigere rygmarvsbrok, hvor både hinden og nervetrådene er involveret. Tilstanden opereres umiddelbart efter fødslen. I forbindelse med rygmarvsbrok ses ofte: Større eller mindre lammelser i ben og hofter (komplette eller inkomplette) Risiko for spasticitet Påvirkning af blære-, tarm og seksualfunktion Fejlstillinger i hofter, knæ og fod (klumpfod) Forhøjet hjernevæsketryk (ses hos 70-80 %) som kan udvikle ”vand i hovedet” (hydrocephalus) og give hjerneskader. Kan forebygges ved at ventil indopereres Forstyrrelser i følesansen Leddegigt (reumatoid artrit) Årsagen til leddegigt er ukendt. Der sker en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene samt ændringer i immunforsvaret. Alle led kan rammes, men hyppigst rammes håndled og fingrenes grundled, mellemled, tæer, knæ og halshvirvlerne. Gigten kan dog godt ”vandre” rundt i kroppen og flytte sig til andre led. Leddegigt er en kronisk sygdom med aktive og ikke-aktive faser og kan debutere i alle aldre. Børnegigt (juvenil idiopatisk arthritis) er en ledbetændelse med ukendt årsag. Den kan gå i sig selv inden voksenalderen. Ved mennesker med leddegigt opleves ofte: Nedsat bevægelighed og hævede led Smerter – særligt i de perioder, hvor sygdommen er aktiv Morgenstivhed Træthed Føleforstyrrelser Fejlstillinger Muskelsvind De 3 mest almindelige former for muskelsvind er Duchenne, Becker og Limb-girdle. Duchenne, som oftest rammer drenge, debuterer inden det 7. år, og børn med Duchenne er typisk el-kørestolsbrugere fra de er mellem 8 og 12 år. Beckers rammer også drenge og debuterer i 2-20 års alderen, og disse er tidligst kørestolsbrugere efter det 12. år. Limb-girdle rammer både mænd og kvinder og debuterer omkring 20 års alderen. For alle typer gælder, at sygdommen sidder i musklerne, og at den skyldes en defekt i arveanlæggene. Sygdommen er kendetegnet ved, at muskelfibre reduceres over tid. For de 3 typer af muskelsvind gælder følgende: Tabet af muskelkraft giver hurtig udtrætning og stor forskel på fysiske præstationer morgen og aften De fleste mister gangfunktion og evnen til at bruge armene normalt Muskelstyrken svækkes først centralt – herefter perifert Senere i livet svækkes også åndedrætsmusklerne, og mange lever med respirator Styrke og koordination i fingrene bibeholdes Dårlig balance S-formet krumning af ryggen (scoliose) 8 Dansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dk
Download PDF fil