BESTYRELSENS BERETNING Strategispor Strategiaftale - Rekruttering med særlig fokus på aldersgruppen 4 – 24 år I Rekrutteringssporet med fokus på 4 – 24-årige har vi en række særlige indsatser. Særlig værd at nævne er samarbejdet med lokale klubber. I DM i rekruttering deltager 9 udvalgte klubber, hvor status i efteråret 2019 var 109 nye medlemmer i de 9 i klubber. Vinderen af DM i rekruttering, som modtager 25.000 kr., udpeges i foråret 2020. 4 nye klubtilbud er kommet til i forlængelse af projekt Fodbold for alle, som vi arbejder på med støtte fra DBU. Endeligt er der kommet 8 ny holdtilbud i projekt Superleder. En anden særlig indsats er Parasportens Dag. Vi har ændret på konceptet, da vi har haft store udfordringer med at rekruttere deltagere til Parasportens Dag. Så fra at Parasportens Dag var et rekrutteringsarrangement, som vi inviterede til, er strategien nu, at Parasportens Dag besøger arrangementer, hvor børn og unge med handicap i forvejen er samlet. Første tiltag med denne strategi var et besøg hos Dværgforeningen, som havde samlet ca. 80 medlemmer til et arrangement i Vejen. Her fik vi præsenteret Parasport for deltagerne, og flere har allerede nu fundet vej til vores foreninger. Endelig har vi fortsat haft fokus på medlemsregistrering. Trods en meget målrettet indsats for at få alle klubber til at registrere sig korrekt, er vi ikke kommet i mål med dette. En væsentlig forklaring herpå er, at medlemsregistreringen (CFR) er kompleks og ikke særlig logisk for foreningerne, når de skal registrere medlemmer med handicap. Derfor arbejder vi også på at ændre radikalt på dette i samarbejde med CFR. Medlemsudvikling 2019 Af vores 482 klubmedlemsskaber er de ca. 360 tillige medlem af andre specialforbund under DIF. Det har derfor været særdeles vanskeligt for klubberne at få registreret korrekt. Medlemstallet pr. 31/12 2019 er officielt 482 klubber med 11.592 medlemmer – det er dog konstateret at mange medlemmer er registreret under andre specialforbund. I årets løb er 61 nye klubber blevet medlem og 40 klubber har udmeldt sig. 4 Parasport Danmark Idrættens Hus • Brøndby Stadion 20 • DK-2605 Brøndby
Download PDF fil