BESTYRELSENS BERETNING Bestyrelsens beretning for året 2020 Indledning Sidste år blev bestyrelsens beretning afsluttet med at se frem til endnu flere store oplevelser sammen med jer alle. Ikke mindst den planlagte Special Olympics Idræts-Festival i Frederikshavn og de Paralympiske Lege i Tokyo, som ud over at ville imponere med store idræts- præstationer også ville komme til at bevæge danskerne og gøre parasporten endnu mere synlig. Noget vi forhåbentlig kunne få glæde af på alle niveauer i forbundet og ikke mindst ude i klubberne. Hvad vi ikke lige havde forudset, var covid-19 og pande- miens indvirkning på verden, Danmark, vores klubber, idrætter og alle vores medlemmer, og ikke mindst aflys- ning eller udsættelse af planlagte arrangementer, store som små. Det har på mange måder været en mærkelig tid, hvor vi alle har skullet navigere i nedlukninger, bekymringer og alternative måder at holde os i gang både fysisk og socialt. I har i klubber og udvalg skullet sætte jer ind i skiftende retningslinjer, sikre afstand og afspritning, tænke kreativt og prøve at opretholde gejsten og enga- gementet trods en større arbejdsbyrde i en usikker tid. Det har I gjort på imponerende vis, og I har været med til at gøre en kæmpe forskel for de idrætsudøvere, som har fået mulighed for at fortsætte med at se deres venner, være aktive og få et afbræk i hverdagen. Over hele landet har I påtaget jer mange ekstraopgaver, og vi er dybt imponeret over jeres måde at gå til det på. Tak for det store arbejde og engagement, I har vist. Vi skal række ud Vi har i forbundet trods coronaudfordringerne haft fokus på vores nuværende strategiaftale med DIF, som dan- ner grundlag for vores andel af udlodningsmidlerne for perioden 2018-2021. Vi har fokus på rekruttering, partner- skabsaftaler med specialforbund, kommunesamarbejde og international repræsentation – alt sammen områder, der stiller os stærkere og giver flere muligheder for vores medlemmer. En af vores kerneværdier er at opbygge et stærkt samar- bejde med centrale medspillere. Kun hvis vi ikke lukker os om os selv, men rækker ud og bygger bro, kan vi løfte parasporten i Danmark endnu mere. Det paralympiske samarbejde med DIF skal kulminere i Tokyo i 2021, og vi arbejder sideløbende med at indgå flere samarbejdsaftaler med specialforbund til gavn for vores atleter og idrætter. Idrættens Hus • Brøndby Stadion 20 • DK-260 5 Brøndby Parasport Danmark 3
Download PDF fil