1. Indledning Respekt for parasportens regler er en forudsætning for at deltage og konkurrere på fair vilkår. Regler for antidoping og et etisk kodeks omkring klassifikation er en del af parasporten, og arbejdet på disse områder er med til at beskytte den enkelte idrætsudøver og værne om parasportens værdier og integritet. Dette dokument beskriver og vejleder medarbejdere, atleter, trænere/ledere og øvrige frivillige på antidopingog klassifikationsområdet. 2. Parasport Danmarks vision om fair parasport Parasport Danmark ønsker at beskytte parasportsudøvere og understøtte, at alle kan dyrke og konkurrere i Parasport Danmark på en fair og sundhedsmæssig forsvarlig måde og med god etik både inden for antidoping og klassifikationsområdet. Dette indebærer, at værdier som ærlighed, fair konkurrence, sundhed, respekt og ansvar er vigtige i parasporten. 3. Målsætning • At tydeliggøre Parasport Danmarks etiske holdninger og værdier på antidoping og klassifikationsområdet. • At udbrede kendskabet til gældende regler til idrætsudøvere, trænere, ledere og støttepersonale i Parasport Danmark. Dette skal være med til at underbygge og fastholde en antidopingkultur samt at undgå dopingsager i parasporten. Det skal ligeledes underbygge og fastholde en kultur, hvor der er respekt for idrætskonkurrencen – herunder klassifikation og antidoping. • At etablere indsatser der kan sikre, at information om antidoping og klassifikation når ud til ovenstående målgrupper. • At etablere en krisehåndtering i tilfælde af overtrædelse af reglerne inden for antidoping og klassifikation. Idrættens Hus • Brøndby Stadion 20 • DK-260 5 Brøndby Parasport Danmark 3
Del
Print
Download PDF fil