Special Olympics Special Olympics er et idrætstilbud til personer med udviklingshandicap. Deltagelse i idræt kan forbedre målgruppens livsvilkår og styrke deres anseelse i samfundet. Det er idræt på breddeniveau, men konkurrence og stævnedeltagelse er centrale elementer. I Special Olympics-regi arbejdes desuden med målrettede sundhedsprogrammer, og gennem deltagelse i internationale stævner og Parasport Danmarks Special Olympics Idrætsfestival får udøverne styrket deres selvstændighed og sociale kompetencer. Special Olympics-organisationen er stiftet af Kennedy-familien i USA i 1968, og siden 1985 har Parasport Danmark repræsenteret Special Olympics i Danmark. Fra 2001 har Special Olympics-konceptet været centralt i Parasport Danmarks indsats for at udvikle idræt for personer med udviklingshandicap. Målgruppen defineres som mennesker, der i hverdagen (skole, arbejde, familie, boligsituation) er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger. Der stilles ikke specifikke krav i forhold til fx intelligenskvotient (IQ) for at deltage. Special Olympics på verdensplan ●● Programmer i 172 lande ●● 4,9 mio. idrætsudøvere ●● 34 sportsgrene ●● 1 mio. trænere foto: SOI
Download PDF fil