Træning af svømmere med handicap Indledning Af Michael Møllgaard Nielsen DHIF’s foreningsstruktur består af handicapidrætsforeninger og almene idrætsforeninger, som har medlemmer med handicap, og som derfor har tilbud til disse medlemmer. Kvaliteten af svømmetilbud kan være forskellig fra klub til klub. Generelt rekrutteres trænere med kompetencer inden for træning i almenidrætten. Vi håber, at vi med dette tillæg kan give trænerne kompetencer også inden for pædagogikken (hvordan man omgås børn og unge med et handicap), handicaplære, klassifikation etc. Det er målet, at dette tillæg integreres i et fremtidig Aldersrelateret Træningskoncept i svømning, efterhånden som dette revideres og genoptrykkes. Det er vores ønske, at de koncepter, vi her præsenterer, fremadrettet indarbejdes i specialforbundenes træneruddannelser. Vi håber, at materialet vil inspirere DIG til arbejdet med udvikling af svømmerne i DIN svømmeklub. God fornøjelse. Michael Møllgaard Nielsen Elite- og Teamchef I træningen af svømmere med handicap kan der tages udgangspunkt i Dansk Svømmeunions ”Aldersrelateret træning i svømning”. Grundlæggende er mange ting ens i forhold til træningsmetoder og alderstrin – men der ER forskelle. Der er f.eks. biomekaniske udfordringer i forbindelse med træning af atleter med amputationer, ligesom der ved atleter med cerebral parese (spastikere) er forskelle i spændingsniveauet i muskulaturen. Derfor bør træningen altid tilpasses til den enkelte atlet. For atleter med udviklingshandicap skal der tages hensyn til motoriske udfordringer, ligesom den pædagogiske tilgang til denne målgruppe er helt central. Foto: Lars Thomsen 5 Dansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dk
Download PDF fil