Træning af svømmere med handicap Viden om handicap Af Lykke Guldbrandt Som træner vil man oftest opleve, at det er en anden udfordring at træne en svømmer med handicap i forhold til en svømmer uden handicap. Derfor er det en god ide at sætte sig ind de forudsætninger, funktionsnedsættelser og begrænsninger, den pågældende svømmer har. Det giver træneren bedre baggrund for at tilrettelægge og optimere træningen for den enkelte svømmer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om to personer har samme slags handicap, er de alligevel to helt forskellige personer. Samme type handicap kan sagtens komme til udtryk på forskellige måder. Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv. I afsnittet herunder beskrives forskellige former handicap, man kan møde inden for svømningen. Listen er dog ikke udtømmende, og der vil kunne forekomme andre handicap, som ikke er nævnt i dette tillæg. Forskellige former for handicap Amputationer/medfødt arm-/bendefekt Et handicap som en arm-/bendefekt er typisk et medfødt handicap. En amputation kan typisk være en følge af sygdom, traume eller svulster. Et barn med arm-/bendefekt eller en amputation vil ofte opleve: Asymmetri i kroppen og at kroppens tyngdepunkt forskydes Balanceproblemer Nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt biomekaniske forskelle i den amputerede/arm-/bendefefekte del af kroppen. Rent biomekanisk er der træningsmæssigt stor forskel på et barn med en amputation af en arm ift. et ben eller, hvis det er begge ben eller begge arme. Der er ligeledes forskel på træningsmulighederne, hvis amputationen er over eller under knæet. Det er væsentligt at se på hvert enkelt tilfælde for at vurdere træningsmulighederne også rent muskulært. Ved amputationer eller defekter i benene vælger nogle at få en benprotese, hvilket giver mulighed for bedret funktionsniveau. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at trods protesen vil barnet fortsat opleve de nævnte udfordringer, men måske i mindre grad. I vand vil opdriften være anderledes for et barn med amputation. Ved amputationer kan der desuden opstå hudproblemer, føleforstyrrelser og øget smertefølsomhed omkring stumpen. Børn med amputationer kan have problemer med temperaturreguleringen, og kroppen kan overophedes. Derfor er det væsentligt at have fokus på rigeligt væskeindtag. Rygmarvsskadede Rygmarvsskader skyldes typisk brud på rygsøjlen eller diskusprolaps mellem hvirvler, en svulst eller infektion i rygmarven eller rygmarvsbrok (se næste afsnit). Omfanget af en rygmarvsskade afhænger af, hvor højt på rygsøjlen skaden befinder sig, og om skaden er komplet eller inkomplet. Jo højere oppe på rygsøjlen, skaden befinder sig, jo flere områder af kroppen er berørt. En komplet skade giver mere omfattende følger end en inkomplet. Hvis skaden er komplet, er rygmarven revet helt over. Der er derfor slet ingen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet. Det betyder, at denne del af kroppen er helt lammet. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke revet helt over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesniveauet er påvirket af skaden, og lammelsen er ikke total. 6 Dansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dk
Download PDF fil