BESTYRELSENS BERETNING Vi har i 2020 været i dialog med enkelte idrætsudvalg, der udtrykte ønske om, at Parasport Danmark øger om- talen af de forskellige idrætter i vores medlemsblad og på vores hjemmeside, så vores mange forskelligartede idrætter får mere synlighed, og der kommer endnu mere fokus på breddeidrætten. Det har bestyrelsen taget til sig, og vi er sammen med vores kommunikationskonsulenter og idrætskontakter i gang med at kigge på prioriteringen i vores nyhedsdækning. Ny strategi søsat Dialog var der også på vores udskudte repræsentant- skabsmøde i Kolding i slutningen august. Bestyrelsen fremlagde sit bud på en ny strategi og vision frem mod 2025. Den skal afløse den nuværende og danne grundlag for en ny strategiaftale med DIF. Visionen er, at Parasport Danmark vil give mennesker med handicap eller særlige behov mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motio- nere og konkurrere i et berigende og attraktivt, socialt fællesskab. Derudover var hovedbudskabet fra bestyrelsen, at vi som organisation skal være mere proaktive og ekstroverte – vi skal markere os mere og tage nogle vigtige idrætspoliti- ske kampe. Samtidig vil vi gøre det nemmere for nysger- rige at prøve forskellige parasportsgrene i en række cen- tre landet over og i det hele taget blive bedre til at vise, hvad det er, vi kan tilbyde. Det gav anledning til en livlig og positiv debat med mange brugbare tilbagemeldinger. I kan læse meget mere om ovennævnte herunder. God læselyst. John Petersson 4 Parasport Danmark Idrættens Hus • Brøndby Stadion 20 • DK-2605 Brøndby
Download PDF fil