Indledning Idræt på eliteplan kræver en stor træningsmængde, hvilket resulterer i et nødvendigt fokus på optimal ernæring, så kroppen får de bedste betingelser for restitution samt de tilpasninger, som sker efter hård træning. Det er vigtigt, at dette foregår på en forsvarlig måde, hvor atletens generelle sundhed har højeste prioritet. Parasport Danmarks ernæringspolitik fungerer som et værktøj, der skal sikre, at trænere såvel som atleter oplyses om, hvordan de kan arbejde med emner vedrørende ernæring på en forsvarlig måde samtidigt med, at det fulde potentiale for præstation udnyttes. I ernæringspolitikken gøres opmærksom på, at arbejdet med paraatleter kræver særlige hensyn grundet metaboliske og fysiologiske forskelle fra atleter uden handicap. Undervisning og vejledning omkring ernæring til paraatleter bør tage udgangspunkt i ernæringspolitikkens holdninger. Hvis en træner eller atlet bliver i tvivl på et givent område, kan ernæringspolitikkens henvisninger bruges til at hente hjælp. Formål Formålet med Parasport Danmarks ernæringspolitik er at redegøre for generelle holdninger i forbindelse med: 1. Ernæring 2. Brugen af kosttilskud 3. Håndtering af spiseforstyrrelser Endvidere er formålet at udbrede viden inden for området som trænere, ledere, atleter osv. kan gøre brug af for at sikre paraatleternes optimale præstation samt tage hensyn til de udfordringer, der kan være. Parasport Danmark 3
Download PDF fil