Indledning Denne trænermanual skal være med til at introducere idrætten, ”Kørestolsrugby”, og dermed hjælpe og udvikle kommende og eksisterende trænere. Trænermanualen for kørestolsrugby er lavet med inspiration fra ” BlazeSports America Wheelchair Rugby Manual” fra 2004. BlazeSports manualen er forfattet af Wendy Gumbert med copyright til US Disabled Athletes Fund, Inc. og støtte fra US Paralympics, som vi deraf skylder en stor tak. I manualen anvendes mange af de engelske termer fra idrætten, da det er vigtigt for trænerne og spillere at kende dem, eftersom de bruges af dommere både nationalt og internationalt. Kørestolsrugby blev udviklet i slut-70’erne i Canada, og blev i starten af 80’erne færdigudviklet i USA og fik navnet QUAD RUGBY. Idrætten er blevet et aktivt valg til stærkt fysisk handicappede, der ville have et holdspil med bold, fart og taktik. Kørestolsrugby har siden bredt sig til det meste af verden som en steppebrand, og kom til Danmark i starten af 90’erne. Siden da har kørestolsrugby i Danmark udviklet sig kraftigt, og har i dag 5 klubber med flere end 100 medlemmer og mange flere på vej. I Danmark startede kørestolsrugbyklubberne op i Viborg i 1991, Ballerup i 1995, Odense i 1999, Frederiksberg i 2004 og Århus i 2008 Klubberne er organiseret under Parasport Danmark med Landsudvalget for Kørestolsrugby (LUKR) som talerør. Medlemmerne af LUKR er valgt af klubberne, og arbejder både med bredden og eliten. I bredden bliver der afholdt Forbundsmesterskab hvert år, hvor klubberne kæmper hårdt for at komme øverst på skamlen. Derudover arrangeres diverse turneringer, og ofte miksholdsturneringer i socialt øjemed. Formålet med manualen er at belyse teknikker og strategier i spillet, og bidrage til bedre muligheder for spillere, styrke holdets spil og give kørestolsrugby et ry som verdens bedste sport. 3
Download PDF fil