dinatorfunktionen her selv påtager sig gatekeeperrollen via netværksskabende arbejde, gerne i samarbejde med relevant socialfagligt personale i kommunen. bosteder, som målgrupperne kender og er trygge ved i hverdagen, og som enten kan fungere som trænere i en træningskontekst, eller som kan følge målgrupperne til et idrætstilbud. Gatekeeperne har som regel mange andre kerneopgaver end fokus på idræt og bevægelse, hvorfor evalueringen fremhæver en række praktiske udfordringer. Foruden at identificere de rette ledere og det rette personale på botilbuddene/værestederne, som har interesse for bevægelsesdagsordenen, handler det om organisering i forhold til vagtplaner og allokering af tid og ressourcer til at arbejde med bevægelse. Derfor bør også gatekeeperrollen være fordelt på flere personer for at sikre kontinuitet og ejerskab til dagsordenen. Målgrupper uden gatekeeperfunktion er de sværeste at aktivere Evalueringen påpeger, at den afgørende gatekeeperfunktion også kommer til udtryk i vanskeligheder ved at aktivere målgrupper, som ikke er tilknyttet en ’naturlig’ gatekeeper i hverdagen. Det gælder eksempelvis borgere med fysiske handicaps eller sindslidende i egen bolig. De er ikke i forvejen samlet på ét sted i hverdagen og er derfor sværere at involvere i aktive fællesskaber. Evalueringen anbefaler, at man forsøger at skabe en gatekeeperfunktion for disse målgrupper – enten ved at arbejde med online fællesskaber eller at idrætskoor- En helhedsorienteret indsats skaber en mere socialt inkluderende struktur Evalueringens del 3 begrunder med afsæt i eksisterende litteratur, at indsatser skal rettes mod udvikling af de fysiske og sociale strukturer og rammer i de sammenhænge, hvor de sårbare målgrupper befinder sig i hverdagen, da individuelt rettede kampagner og forsøg med adfærdsdesign har begrænset effekt især for udsatte og sårbare målgrupper. Evalueringen belyser, at det netop er sådan en helhedsorienteret strukturel udvikling, som BDFL-PI-projektet forsøger at iværksætte, især hvis projektet formår at etablere indsatser i alle fire hjørner af kategoriseringsmodellen præsenteret i figur 1. Det taler ind i den tidligere pointe om, at det ikke er en fuldtidsansat idrætskoordinator, der er afgørende men snarere, at aktører på forskellige niveauer i kommunen formår at arbejde i samme retning. Med afsæt i både eksisterende litteratur og erfaringsopsamling fra interviewmaterialet samler evalueringen op på de organisatoriske og operationelle forudsætninger, illustreret ved figur 3 herunder, som bør være til stede for at sikre grundlag for at lykkes med projektets formål om at skabe flere aktive udøvere blandt de to PI-målgrupper. 16
Del
Print
Download PDF fil
